Foto: TV 2/Bornholm
Udgivet: 03.04.2025
kl: 11:45
Beslutningen om Biltema blev sat på pause. Og i går var det så igen tid til at se på planerne for grunden ved Vibegård.
Natur-, Miljø- og Planudvalget skulle indstille til kommunalbestyrelsen, hvad der skulle ske med grunden.
Men sagen går nu videre til kommunalbestyrelsen uden indstilling fra udvalget.
Det sker, fordi Helle Munk Ravnborg og Mikael Benzon, begge fra Enhedslisten, stemte for mulighed A.
Karen Lynn Jacobsen fra Socialdemokratiet og løsgænger Søren Schow stemte begge for mulighed C.
Bjarne Hartung, der var stedfortræder for Mark Palmquist, afventede stillingtagen. Dermed var der stemmelighed.
Plan for grunden
Ved gårsdagens udvalgsmøde var indstillet tre mulige planer for grunden ved Vibegård.
De samme mulige planer går nu videre til kommunalbestyrelsen, og de lyder som følger:
A) Der skal ikke udlægges et nyt butiksområde ved Vibegård, og butikskæder, som vil etablere sig på Bornholm, henvises til de eksisterende aflastningsområder.
B) Der igangsættes et arbejde mod en ændring af kommuneplanen for et nyt aflastningsområde i udviklingsområdet ved Vibegård. Detailhandelsredegørelsen skal undersøge et butiksareal for én butik på op til 7.500 kvadratmeter.
C) Der igangsættes arbejde mod en ændring af kommuneplanen for et nyt aflastningsområde i udviklingsområdet ved Vibegård på op til 15.000 kvadratmeter.
Biltema
Butikskæden Biltema havde et ønske om at købe en ubebygget grund med mulighed for at etablere butik på 7.500 m2.
Her ønskede Biltema at købe en del af grunden ved Vibegård, men sådan blev det ikke.
Ved kommunalbestyrelsesmødet den 27. februar blev beslutningen om Biltema udskudt.
Årsagen til at udskyde beslutningen var ifølge borgmester Jacob Trøst (K), at flere virksomheder er interesserede i det pågældende areal. Og det vil administrationen gerne understøtte, lyder det. Det er dog ikke muligt at oplyse, hvilke virksomheder det drejer sig om.
Biltema har tidligere udtrykt ærgrelse over processen med at etablere en butik på Bornholm. Samtidig fortæller Biltema, at der kun kommer en butik, hvis kæden kan få en grund på mindst 7.500 kvadratmeter.
Bryghus får ny direktør: Man skal aldrig gå galt i byen med Svaneke-øl
En løs hund på Galløkken og fartsyndere
Færgerne får travlt i påsken, men ikke alt bliver klar
25-års jubilæum samler dansk og svensk kongepar
Godmorgen Bornholm
Ny salgsrekord: Billetter til Wonder ryger hurtigere end nogensinde
Sommerfuglepark flyver sommeren i møde med nyt navn
Historiker om topmøde: Det vil ikke være fredsduerne, der pryder mødet
Energiø Bornholm kan blive en økonomisk god beslutning, viser nyt studie
Filtning, fodbold og skak: Fem ugers alternativ undervisning lakker mod enden
Karen Blirup til sin afdøde mor: Jeg forstår nu, at jeg kan være stolt af dig
Tysk regeringsaftale blæser nyt liv i Energiø Bornholm
Varm sauna presser filmhold: Kamera kan kun lige klare temperaturen
To af de indsamlere, der deltog i søndagens indsamling. Privatfoto: Søren Haase
Indsamlingsleder tilfreds, men havde håbet på flere pengeLæs mere