Siden Danmarks befrielse i 1945 er bornholmske modstandsfolk blevet hyldet som frihedskæmpere. Men nu viser en ny dokumentarserie hvordan lokale modstandsmænd også var årsag til, at 19 bornholmske kvinder blev skamferet ved klipning og ydmyget offentligt, så de måtte leve med ar på sjælen for resten af deres tilværelse. 

Når dokumentarserien 'Folkets Dom' har premiere søndag på TV 2/Bornholm og i Scala Gudhjem, er det første gang siden klippeaktionen fandt sted, at historien om de 19 kvinder på Bornholm afdækkes og fortælles fra kvindernes eget perspektiv. 

VIDEO: Folkets dom - Afsnit 1: Pigerne

Historiker Anette Warring fortæller i seriens andet afsnit, at offentlige ydmygelser af kvinder efter besættelsen skete flere steder i Danmark, men ingen andre steder i landet var det så omfattende og organiseret, som på Bornholm:

- Der er det særlige ved Bornholm, at der har vi den største, meget store kollektive klippeaktion. Der var også andre steder i Danmark, hvor der blev klippet flere på én gang, men typisk var det mindre grupper, understreger Anette Warring, der er professor emerita i historie ved Roskilde Universitet.

Tre af de bornholmske kvinder, der blev udsat for skamklipningen og den offentlige ydmygelse, valgte siden at anmelde episoden til politiet og lægge sag an mod gruppen af modstandsmænd, der havde planlagt og udført aktionen imod kvinderne. De tre kvinder var søstrene Anna Elisabeth Blirup og Inger Grethe Irene Blirup samt en kvinde ved navn Karen Veilbæk, der var gift med stadsdyrlæge Marius Veilbæk.

Søstrene Blirup efter klippeaktionen på Hotel Dana i Rønne.

Ifølge journalist og forfatter Gert Nielsen, der medvirker i dokumentarserien som en af hovedkilderne til afdækningen af kvindernes historie, var Karen Veilbæk meget opsat på at episoden ikke skulle få lov til at passere ustraffet hen for de unge modstandsmænd. Men efterhånden som retssagen nærmede sig i februar 1946, fik hun og ægtemanden alligevel kolde fødder:

- Der ligger et brev fra manden til politimesteren, skrevet fra et hotel i Norge, hvor de var på kurophold ganske kort tid før retssagen, hvor Marius Veilbæk skriver, at hans kone trækker sig fra sagen fordi de er blevet truet med vold og tilsvining i Ekstrabladet, fortæller Gert Nielsen.

Begrundelsen i brevet stemmer overens med en personlig beretning fra en af de bornholmske modstandsmænd, som journalist Gert Nielsen selv besøgte på Bornholm i 1990 under sin research til kvindernes historie:

- Arne Kofoed fortalte mig at de havde lagt pres på Fru Veilbæk som havde en lille købmandshandel på Lille Torv i Rønne. Arne Kofoed sagde: "Ja så smed vi en sten ind gennem ruden, og så kom der træplader for, men så smed vi en lille bombe ind gennem brevsprækken." Og han sagde det med et smil om læben, for han har åbenbart opfattet det som drengestreger, fortæller Gert Nielsen. 

Så Fru Veilbæk gav op, men søstrene Blirup valgte at gå linen ud og fortsætte retssagen med opbakning fra deres far. Desværre var den lokale politimyndighed på Bornholm ikke meget for at føre kvindernes sag. Ikke engang selvom søstrene Blirups far tog til København og fik overbevist justitsministeriet om, at det var de unge modstandsmænd, der havde brudt loven ved at skamfere kvinderne mod deres vilje - og altså ikke kvinderne, der havde gjort noget ulovligt.

Familien Blirup i 'Folkets Dom'. Foto: Jesper Tønnes

Men på Bornholm var det den lokale politimester som skulle føre sag an mod modstandsgruppen, og det ville han ikke. Så selvom kvinderne fik medhold hos justitsministeriet i København, så endte retssagen på Bornholm alligevel med endnu en offentlig ydmygelse for søstrene og resten af de kvinder, der var blevet udsat for skamferingen. Selv pressen var på modstandsfolkenes side og gjorde nar ad kvinderne i deres udlægning af sagen.

Historiker Anette Warring fortæller, at når man sammenligner disse retssager fra hele Danmark, så ser man et tydeligt mønster i dem, som er bekymrende for retsstaten: Nemlig at kvinderne var dårligere beskyttet i små samfund som Bornholm og Rønne, hvor folkestemningen smittede af på myndighederne, end de var i større byer som København eksempelvis:

- Jo tættere den lokale politimyndighed og dommer var på lokalbefolkningen, jo mere påvirkelig var de af folkestemningen. Og jo længere væk, de befandt sig fra folket, som f.eks. i København, jo mere tilbøjelig var de til at følge loven. Altså det er jo ikke en retsstat værdigt, konkluderer Anette Warring.

Da journalist Gert Nielsen i 1990'erne kontakter den tilbageværende af de to søstre, som var med til at lægge sag an mod gruppen af modstandsmænd efter aktionen på Bornholm, så sender hun ham dette svar:

- De stiller mig et spørgsmål, jeg meget gerne vil besvare, altså hvilken indflydelse hele den beskidte affære har og har haft på mit liv. Svaret er meget enkelt: Absolut ingen. Bortset fra dyb foragt for de, der i samlet flok, næsten som perverse teenagedrenge, er modige nok til at begå overgreb mod sagesløse, og samtidig er så feje, at de ikke tør indrømme det, skriver Irene Blirup til journalisten og frabeder sig yderligere henvendelse.

Hør meget mere om det mørke kapitel i modstandsbevægelsens historie, når hele dokumentarserien har premiere i Scala Gudhjem søndag aften - eller se alle tre afsnit direkte via linket herunder:

VIDEO: Folkets dom - Afsnit 1: Pigerne

VIDEO: Folkets dom - Afsnit 2: Retfærdighedens pris

VIDEO: Folkets dom - Afsnit 3: Arven