Foto: TV 2/Bornholm
Udgivet: 12.04.2025
kl: 09:00
Eva Brandt har lavet keramik på Bornholm i Rønne siden år 1993.
Det er sjovt at komme noget i, som jeg ikke ved, hvad er.
Eva Brandt, keramiker
Den bornholmske keramiker Eva Brandt laver blandt andet kæmpekrukker inspireret af naturen, der er på Bornholm og rundt omkring i verden.
- Jeg er inspireret af stranden og en hele masse af geologien på Sydbornholm. Jeg kan godt lide noget, der ligner naturen, at det ligner noget, der er gravet op af jorden, er kommet ud af en vulkan eller er fra skrænterne på Galløkken, siger Eva Brandt.
Hendes særlige metode til at lave krukker har hun taget med hjem fra den anden side af jorden.
- Det er sådan en urform. Jeg har lært at modellere på den måde af en indianer i New Mexico, fortæller Eva Brandt.
Indianeren hedder Felipe Ortega, og han er kendt for sine traditionelle metoder indenfor keramik.
Bornholms natur er en del af krukkerne
Den 11. april kommer Eva Brandt til at udstille sammen med ni andre kunstnere på Bornholms Center for Kunsthåndværk, når årets første fernisering løber af stablen.
Ved Eva Brandts udstilling kan man opleve en bid af Bornholm på krukkeform.
- På den her udstilling har jeg krukker, hvor jeg har brugt sandsten fra Nexø. Jeg har også drysset lidt ler fra Risegård i nogle af dem, siger Eva Brandt.
Udover sand og ler kan man finde alverdens materialer i krukkerne. For keramikeren Eva Brandt kan finde på at putte lidt af hvert i dem.
- Det er sjovt at komme noget i, som jeg ikke ved, hvad er. Det er sådan en proces, der kan ske i naturen. Måske kommer der en eller anden prik eller en uventet farve, siger Eva Brandt.
Eva Brandts inspiration fra naturens tilfældighed er også til at se på krukkernes form.
- Den skal være levende og gerne gøre, så man lige stopper op. Det er dejligt, hvis der er lidt skævheder, og den ikke er helt lige. For så ligner det jo bare noget fra en fabrik, og så dør den, fortæller Eva Brandt.
Kulturkalender: Årets første fernisering på Bornholms Center for Kunsthåndværks
I nedenstående kulturkalender kan du se Eva Brandts krukker samt møde fire andre kunstnere, der kommer til at udstille ved Bornholms Center for Kunsthåndværks første fernisering i år.
Ung kusk med høje ambitioner for travsæsonen
Travbanen er blevet indviet efter renovering
Bøgen springer ud på Bornholm: - Det er meget tidligt, fortæller naturvejleder
Hvorfor hedder det Palmesøndag?
Godmorgen Bornholm
Naturfredningsforening og vandrer i fælles opfordring: Saml op efter jer
25 år med Finn: Jeg kommer til at dø med det her
Hun kunne ikke svømme: Nu følger 40.000 med, når hun vinterbader
Ny dokumentar afslører skyggesiden af den bornholmske modstandsbevægelse
Bus sad fast på rampe: - Det må ikke ske!
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), på rundvisning hos Food Bornholm
Foto: TV 2/Bornholm